Debat om velfærd
Af Helene Gerup, byrådskandidat (EL), Slagelse, Omø Havnevej 43, Omø
Vi lever i en grum tid med en pandemi, som kan splitte vores samfund til atomer, hvis vi lader den! Hvis ikke vi tager vores sunde fornuft i brug igen og tager vores medbestemmelsesret tilbage. Vi må prøve at se tingene i perspektiv og proportioner.
I mit perspektiv ser coronadødsraten altså ikke slem ud, hvis man sammenligner med, hvor galt det står til med antallet af døde i Danmark af cancer. Hvis man ser på antal døde med corona indtil videre, ca. 2400, så er antallet af døde af cancer på bare et år ca. 15.000! Og det tal har ligget støt de sidste mange år. Det har vi bare vænnet os til.
Jeg er godt med på, at sammenligningen er ulige, idet cancer ikke smitter. Men den skaber ulykke og store tab af livskvalitet for mange, ikke mindst de pårørende.
Men hvorfor kan vi ikke bruge nogle flere ressourcer på at forebygge – det vil sige vejlede og planlægge i forhold til sundere liv i stedet? Det ville både hjælpe mod corona og mod cancer – og en lang række andre velfærdssygdomme. Og når vi kalder det velfærdssygdomme, er det, fordi det er et resultat af den form for velfærd, som vi hylder.
Kunne vi ikke hylde en anden form for velfærd? Den der ikke belaster vores krop og psyke, den som også passer på vores klode, den som samler os og giver mening for det fælles? En velfærd uden gift og uden al den medicin, som vi hele tiden skal rette op med. Bygge op i stedet for at nedbryde.
Immunforsvaret er afhængigt af at få den rette næring og af at blive passet og plejet. Men i vores velfærdssystem findes der kun en form for forebyggelse, og det er afstand og afspritning. Det er for fattigt for et ellers oplyst samfund.
Vi skal fjerne al gift fra vores fødevareproduktion, også af hensyn til vores efterkommere. Vi ved, at det siver ned til grundvandet, og at mange af stofferne er cancerfremkaldende. Det findes i de fødevarer, som ikke er økologiske, den mælk som ikke er økologisk, burde hedde »pesticid-mælk«. Det findes i ammende kvinders brystmælk, og vi får det således også i bogstaveligste forstand »ind med modermælken«.
Det er for mig meget mærkeligt, at mange i den ældre generation ikke går ind for den økologiske omstilling, selvom de måske netop burde kunne se, hvor galt det står til nu i forhold til tidligere tider. Dengang der ikke fandtes pesticider. Og argumentet med, at det har man ikke råd til, holder ikke – da en gennemsnitsdansker kun bruger otte procent af indkomsten på fødevarer. Mad er blevet for billigt.
Forebyggelse og økologisk kost nu! For vores børns og børnebørns fremtid.
